SWEET
I starten af 70’erne kunne man kun være fan af én af tidens supergrupper. Enten var man til Slade eller også hang der Sweet plakater på væggene. Sweet var for de unge i start 70’erne det absolut største band. Med debuten i ’71 og frem til starten af 80’erne lavede de en lang række engelske Top-10 hits. Chinn og Chapmann var mændene bag sangene, som banede vejen – og som senere har vist sig udødelige.
Sweet var eksponenter for en helt ny musik stil kaldet ”Glam Rock”, og de inspirerede mange af datidens bands med deres yderst utraditionelle musik stil og særprægede tøj.
På et punkt var – og er – Sweet dog umulige at kopiere. Energien og vildskaben i numre som Ballroom Blitz, Teenage Rampage, Blockbuster og Hell Raiser er ikke hørt hverken før eller siden. Samtidig havde Sweet en forunderlig evne til at blande den upolerede vildskab med et mere afdæmpet melodisk lydbillede i numre som Co-Co, Poppa Joe og Funny Funny. Men særpræget mistede de aldrig. En Sweet sang kan stadig genkendes på lang afstand – ikke mindst fordi lydkilden som regel er stillet på fuld styrke